Skal jeg medbringe dokumenter på rejsen?
Dit rejsedokument skal medbringes til Sarfaq Ittuk. På nuværende tidspunkt er der ingen lovkrav om ID ved ombordstigning. Dog kan du blive bedt om at vise dokumentation ved rabat: børne- og pensionistrabat.
Kan man få kahytter ved siden af hinanden?
Hvis pladssituationen tillader det. Kontakt Informationen dæk 3, når du stiger ombord.
Er dyner/sengetøj med i prisen (kahyt/liggeplads)?
I kahytterne er der opredt med sengetøj og håndklæder.
På liggepladserne er der mulighed for at medbringe sovepose eller købe et tæppe samt leje håndklæde. Der udleveres et engangslagen og pudebetræk.
Hvad gør jeg med min bagage, hvis jeg sejler på liggeplads?
Der er separate bagagerum på skibet, hvor man stiller sin bagage. Disse er åbne rum, der ikke kan aflåses. Under de fleste køjer i dæk 1, dæk 2 og dæk 3 er der plads til at opbevare sin bagage.
Kan man låse sine værdier inde?
Der er værdiskabe i hall’en, hvor man kan opbevare sine værdier. Der er videre mulighed for at oplade sin mobil/tablet/bærbar pc i værdiskabet.
Kan man se film ombord?
I kahytterne er der monitorer, som er forbundet med et underholdningssystem. Her er der mulighed for at vælge forskellige film. Denne service er gratis.
Der er mulighed for at se filmene på din tablet, bærbar eller smartphone i Café Sarfaq eller i agtersalon.
Kan jeg medbringe barnevogn?
Ja, det er gratis at medbringe barnevogn.
Kan jeg medbringe TV/Fjernsyn?
Ja, det er muligt mod gebyr på kr. 300,-. Beløbet betales ombord.
Kan jeg medbringe cykel?
Ja, det er muligt mod gebyr på kr. 300. Beløbet betales ombord.
Kan jeg medbringe kajak?
Ja, det er muligt mod gebyr på kr. 300. Beløbet betales ombord.
Kan man købe mad ombord?
Det er muligt at købe mad ombord i Café Sarfaq.
Må jeg medbringe egen mad og drikkevarer ombord på Sarfaq Ittuk?
Der må ikke medbringes egen mad og drikkevarer ombord på Sarfaq Ittuk. Der henvises til Café Sarfaq for køb af mad og forplejning.
Hvad gør jeg, hvis jeg har noget medicin, der skal opbevares køligt?
Kontakt information ved ombordstigning.
Kan jeg medbringe frostvarer?
Der er ingen fryser ombord, men der er en termokasse, som du kan benytte på eget ansvar.
Må man ryge ombord?
Rygning er kun tilladt udenfor på dæk 4 og 5 i de afmærkede områder. (Gælder også for elektroniske cigaretter)
Kan man hæve penge ombord på Sarfaq Ittuk?
Det er muligt at hæve penge i Café Sarfaq. Det er muligt at hæve penge på Akiliut, Dankort og kreditkort.
Kan man veksle ombord?
Det er muligt at veksle til 20-kroners mønter ombord. Der er en vekselautomat på dæk 4 agter.
Må man have kæledyr med ombord?
Ja, det er muligt at få hund og kat med ombord. (Strækningen må ikke strække sig over 36 timer). Ejer skal medbringe en vaccinationsattest og en godkendt transportkasse. Det koster DKK 300 at tage hund med, som afregnes ombord. Vær opmærksom på, at hunde/katte skal være i godkendt hundekasse udenfor på dækket.
Er der trådløs internet ombord?
Vi tilbyder WiFi ombord, enten som en forudbetalt del af din billet eller i løssalg i Café Sarfaq.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver søsyg?
Det er muligt at købe søsygetabletter (søsygetablet virker først efter ca. 30 minutter) eller Sea-band i Café Sarfaq.
Kan jeg gå i land under min rejse?
Ja, og husk at medbringe dit boardingkort til forevisning ved ombordstigning.
Hvornår skal jeg være ude af kahyt?
I dagtimerne skal du være ude af din kahyt 1 time før anløb af havn. Ved ankomst tidligt på morgenen skal man være ude ved anløb af havn.