Arctic Umiaq Line gør klar til 2023 sæsonen med en ny prisstruktur og introduktion af Suites. Selskabet har ikke inflationsjusteret sine billetpriser siden 2014 og går 2023 i møde med en usædvanlig høj olieprisstigning, men undgår en voldsom prisstigning ved en ændret prisstruktur, hvor øget udnyttelsesgrad af kahytter er i fokus.
”900 kr. fra Sisimiut til Nuuk eller til Ilulissat, og omvendt, i en privat kahyt med eget bad- og toilet ved 4 personer med ankomst inde byens kerne efter to måltider. Vennegruppen fra Nuuk kan med afgang fredag aften tilbringe en forlænget weekend i arktiske Sisimiut i et af landets sjoveste baglande og stige ombord igen sen mandag og være blandt de første på arbejdet tirsdag, til 1.800 kr. tur/retur per person i en privat kahyt ved 4 personer. AUL kan ikke være konkurrencedygtig på individuelle rejser i en kahyt, som minder om at tilbyde fire flysæder til den ene person. AUL kan derimod være konkurrencedygtig på mikrogruppe rejser i en kahyt, som minder om en hytteovernatning i fjorden med ens nærmeste.” fortæller direktøren, Jens-Jakob Sandgreen.
Mikrogruppe rejser billigere end individuelle rejser
Den nye prisstruktur betyder at billetpriser for en kahyt ved 1-2 passagerer stiger med +7,1% mens billetpriser for en kahyt ved 3-4 passagerer falder med -8,3%. Ilulissat – Nuuk forbindelsen falder med ned til -31% i en kahyt ved 3-4 personer og Qaqortoq/Narsaq – Nuuk forbindelsen med ned til -23%. Arctic Umiaq Line yder en gratis billet til 0-årige spædbørn og giver -50% rabat til 1-11-årige, mens pensionister får -50% rabat i lavsæsonen og -25% i højsæsonen.
”AUL har igennem sine 248 år transporteret den grønlandske befolkning og med den historiske uro verden oplever i øjeblikket, er det vigtigt for os at beskytte borgerne fra en stor inflationsbølge. Parret med et skolebarn og en nyfødt kan med den nye prisstruktur rejse i en privat kahyt fra f.eks. Ilulissat til Sisimiut for at deltage til en konfirmation til det halve af en SU-takst, med mulighed for at ændre rejsen op til 2 timer før afgang.” -fortæller direktøren, Jens-Jakob Sandgreen.
Restriktive og Fleksible billetter
Arctic Umiaq Line introducerer Restriktive og Fleksible billet typer, hvor en Restriktiv billet kan ændres op til 2 timer før afgang, få 50% af billetprisen refunderet ved annullering og 0% ved no-show. En Fleksibel billet er et tilkøb til 90 kr. per passager, som kan ændres op til 2 timer før afgang, få 100% af billetprisen refunderet ved annullering og 50% ved no-show.
”Sarfaq Ittuk er et mindre kystskib, hvor en tidlig booking begrænser den efterfølgende kapacitet for overvejende kunder. Annulleringer op til 2 timer før afgang for alle koster AUL årligt et 7-cifret beløb, alene i refunderinger, og det er før vi medregner mistet omsætning fra potentielle kunder, der var holdt tilbage. Det er derfor naturligt for selskabet at opdele billetten i to typer, uden at det skal påvirke sikre kunder.” -fortæller direktøren Jens-Jakob Sandgreen.
Sarfaq Ittuk får Suites
Arctic Umiaq Line introducerer to typer Suites til 2023 sæsonen, hvor den ene ”Umiaq Junior Suite” har en størrelse som en standard kahyt og en ”Igdlo Suite”, som er dobbelt så stor. Umiaq Junior Suite prisen er 500 kr. højere ift. en standard kahyt ved 2 personer og 1.000 kr. højere ved 1 person, mens prisen for Igdlo Suiten er 1.500 kr. højere ift. en standard kahyt ved 2 personer og 2.000 kr. højere ved 1 person.
”Vores suites giver os en tidlig adgang til fremtiden, hvor vi har meget at opdage og lære, bl.a. nye fartplaner. Et nært og aktivt indblik i fremtidens kundesegmenter kan ikke kun resulterer i gode og afstemte kundeoplevelser, men også i stærke tilkoblinger med lokale erhvervsdrivende langs kysten. Parallelt håber jeg, at vores suites tiltrækker flere arbejdsrejsende, hvor man kan nå alle fem kommuner på en halv uge, inkl. med kursus/arrangementsfaciliteter.” – fortæller direktøren, Jens-Jakob Sandgreen
Fornyet markedsrolle
Arctic Umiaq Line håber at bidrage til Visit Greenlands anbefaling om at sprede turismen langs Grønlands kyst, hvor de unikke verdensprodukter er placeret og at turismeprojekter i fjerne steder oplever fornyet forretningsgrundlag ift. stærk konkurrencepræget omgivelser som i Nuuk.
”Vi erfarer med vores nuværende fartplan fem byer, som hver især genererer flere passagerer end Ilulissat, selvom Ilulissat har en tiltrækningskraft som pyramiderne. Vores data viser små steder er lig med korte ophold. Ilulissat er en vendeby med ugentlige ankomster, mens de fleste har to ankomster om ugen. Vores data viser at en uge er lang tid i en by, men at en uge i Grønland er kort. Det unikke i et sted kan opleves på kort tid, mens universelle oplevelser såsom hundeslæde, fjeldski, sejlture, SUP’s og vandreture kan fordeles langs kysten i samarbejde med det lokale turismeerhverv. Det er vores fremadrettet opmærksomhed.” -afslutter direktøren, Jens-Jakob Sandgreen.