Naalakkersuisut og Arctic Umiaq Line er blevet enige om at åbne for sommersejlplanen for 2025. Sommersejlruter starter slutning af maj indtil slutning af september 2025. Parterne har vægtet understøttelsen af kystens internationale lufthavne med en fortsat sommersejlplan mellem Uummannaq og Nanortalik og en særlig rotation til Qaanaaq.
Det glæder Naalakkersuisoq for Finans og Skatter Erik Jensen, at Arctic Umiaq Line’s sommersejlplan imødekommer Naalakkersuisut’s ønske om at turismen skal komme hele landet til gavn.
“Det er glædeligt, at det politiske ønske om Arctic Umiaq Line i dag er blevet realiseret. På den måde bliver det muligt, at nå ud til yderdistrikterne. Vi glæder os over, at AUL realiserer muligheden for, at flere borgere og turister kan komme ud til flere bosteder”, siger Naalakkersuisoq Erik Jensen.
Arctic Umiaq Line’s administrerende direktør, Jens-Jakob Sandgreen, kalder sommersejlplanen for at være inspireret af lego-klodser.
“I en vant forstand er det driftstungt at anløbe bosteder nord for Ilulissat og syd for Nuuk, men strækningen mellem Ilulissat og Nuuk er jo lige så driftstung. Forskellen findes i værdiskabelsen, som et resultat af en sejlplan. Vores forretning har indlysende været positiv mellem Nuuk og Ilulissat, men det sker på bekostning af grundlaget for Sydgrønland og Nordgrønland. Vi lærer af vores 2024 sommersejlplan med nye type turister med øget tilstedeværelse i Nord- og Sydgrønland. 2025 sommersejlplanen kommer som en evolution fra det”, siger Jens-Jakob Sandgreen
Anløb til Kullorsuaq og Qaanaaq
Arctic Umiaq Line’s business development manager Mads Mathiassen udtrykker sin glæde over, at en særlig Qaanaaq rotation med Arctic Umiaq Line i udgangen af August, 2025 realiseres.
“Tilføjelsen af vores Qaanaaq-rotation i 2025 er manifestationen af vores ambitioner i AUL, og jeg meget stolt af den. Vi ønsker i højere grad at forbinde hele Grønland ad søvejen, således at vi virkelig kan understøtte Grønlandsrejsen for både lokale og turister”, siger Mads Mathiassen.
Sommersejlplanen kan ses på AUL’s hjemmeside, hvor det også er muligt at foretage bookinger.